Det kan jeg hjælpe jer med
Få mere at vide om mine ydelser
Workshops og oplæg
Jeg afholder workshops og oplæg om flere forskellige emner, der er vigtige for trivsel og samarbejde på arbejdspladsen. Workshops og oplæg giver medarbejderne en fælles forståelse, et fælles sprog og nye konkrete værktøjer, som kan danne fundament for at højne trivslen og forbedre samarbejdet. Workshops kan også være en fantastisk måde at højne medarbejderindragelse og øge medarbejdernes engagement og motivation.
Her er nogle af de mest efterspugte emner, jeg dækker. De kan alle laves i enten et workshops- eller et oplægsformat afhængigt af jeres behov og ønsker
Stressforebyggelse og -håndtering
Stress er et stigende problem og koster hvert år danske arbejdspladser over 60 milliarder kroner. Udover de økonomiske omkostninger, har stress også store menneskelige konsekvenser.
Jeg kan blandt andet hjælpe jer med:
- At forstå de biologiske og psykologiske årsager til stress
- At identificere stressrisiko-faktorer på jeres arbejdsplads
- At lære konkrete værktøjer og strategier til at forebygge og håndtere stress på alle organisationsniveauer
- At skabe en kultur, der støtter op om stressforebyggelse og mental sundhed på arbejdspladsen
Kommunikation og samarbejde
Det er afgørende for det gode samarbejde på arbejdspladsen, at vi kommunikerer med hinanden på en hensigtsmæssig måde. God kommunikation er fundamentet for både god opgaveløsning og relationsopbyggelse.
Jeg kan blandt andet hjælpe jer med:
- At forstå kommunikations- og feedbackprocesser
- At forstå psykologiske og biologiske faktorer på spil i kommunikationen
- At lære kunsten at både give og modtage feedback
- At lære konkrete værktøjer til at skabe en god kommunikation, der fremmer samarbejdet
- At skabe en positiv kommunikations- og feedbackkultur
Konfliktforebyggelse og -håndtering
Uenigheder er en naturlig del af en hver arbejdspladser. Nogle gange kan uenigheder eskalere til konflikter. Gennem en fælles forståelse for god kommunikation kan man undgå de fleste konflikter. Når konflikter alligevel opstå, kan man med god håndtering hurtigt løse dem igen og undgå, at de optrappes.
Jeg kan blandt andet hjælpe jer med:
- At forstå hvorfor konflikter opstår og hvilke konflikter, vi kan støde på
- At forstå, hvad der psykologisk set sker med et menneske i konflikt
- At lære konkrete værktøjer og strategier til god kommunikation og konfliktnedtrapning.
Teamudvikling med personlighedsprofiler
Forskelle i personligheder kan være en kæmpe styrke i vores teamsamarbejde - hvis vi altså formår at udvise respekt for hinandens forskelligheder og udnytte hinandens styrker bedst muligt.
Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) kan være et fantastisk værktøj til at sikre forståelse og værdsættelse af personligheds-forskelle i teamet. På den måde kan vi optimere vores samarbejde og forbedre både vores evne til at løse opgaver effektive og vores interpersonelle relationer.
En MBTI workshop garanterer både en sjov og lærerig oplevelse.
På en MBTI workshop kan I blandt andet:
- Få forståelse for egen og kollegaers personlighedstyper.
- Lære at forstå styrker og udfordringer for de enkelte typer
- Lære at optimere team-samarbejdet på tværs af personligheder
Kortlægninger
Kortlægninger er et fantastisk værktøj til at forstå, hvilke faktorer, mønstre og sammenhænge, der er på spil i det psykiske arbejdsmiljø.
Jeg tilbyder trivselsmålinger og kortlægninger af det psykiske arbejdsmiljø (psykisk APV).
Kortlægninger kan gennemføres på flere forskellige måder afhængigt af jeres situation, behov og ønsker. Jeg gennemfører både kvantitative kortlægninger (spørgeskema) og kvalitative kortlægninger (gennem individuelle eller gruppeinterviews), eller en kombination af begge kortlægningsmetoder.
Mine kortlægninger udmunder altid i en rapport med resultater og erhvervspsykologiske analyser, som belyser faktorer i det psykiske arbejdsmiljø og tydeliggør og forklarer mønstre og sammenhænge. På baggrund af kortlægningen rådgiver jeg jer om de interventioner, der kan hjælpe jer godt videre i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Jeg kan hjælpe jer med gennemførsel af interventioner, eller i kan løse interventionen selv.
Kortlægningen giver ikke bare et grundigt overblik over det nuværende psykiske arbejdsmiljø, men fungerer også som et arbejdsværktøj, som kan bruges i den efterfølgende proces.
